Müsliboller - Mother's little helpers
Ca. 10 boller
Ingredienser
3 dl frugtmüsli
60 tørrede tranebær
5 dl kogende vand
1 dl creme fraiche
10 g gær
1 spsk. akaciehonning
1½ spsk. neutral olie
2 tsk. salt
¾ dl appelsinjuice
450 g hvedemel
Sådan gør du
Müsli og tranebær udblødes i kogende vand, skal stå og trække 1 times tid.
Creme fraiche og gær røres i, hvorefter honning, olie, salt og juice tilsættes. Til sidst røres melet i lidt ad gangen. Dejen skal være meget klistret.
Dejen hæver i køleskabet natten over.
Bollerne sættes på en bageplade med en ske dyppet i olie og bages i 25 min. v. 220 gr.
Tag den første bid, inden du når ind på lærerværelset.